Search within this blog

martedì 24 marzo 2009

REVIEW ON 'METALZONE.DK' (Denmark)

ZIPPO - The Road To Knowledge

4/6

Zippo er et progressivt stoner/psykedelisk rock band fra Italien, der nu udgiver deres andet album; ”The Road To Knowledge”. Skiven har frit hentet inspiration fra bogen ”The Teachings of Don Juan” fra 1968 af Carlos Castaneda og allerede her siger det lidt om bandets karakter og kreative muligheder. De kreative ideer var åbenbart ikke i fokus, da der blev fundet bandnavn.Da jeg først fik skiven i hånden, håbede jeg på, at genren var mere Orange Goblin/Nebula stoner rock, men må erkende at bandet er gået mere i retning af den psykedeliske og stemningsmæssige. Dette er dog ikke direkte en dårlig ting, men man er vel metal fan. Numrene på ”The Road To Knowledge” er meget forskellige, både i brug af instrumenter og stemning. De skifter imellem det råt udtryk til det meget stemningsfyldte, f.eks. virker et nummer som ”Lizards Can’t be Wrong” rimelig kedeligt og ligegyldigt, mens næste skæring ”El Enyerbado” er meget mere energisk og råt. Den alsidighed er kærkommen på enhver skive, og det giver masser af indtryk til lytteren, men her må jeg indrømme at det kan blive en anelse kedeligt, når de bruger for mange akustiske elementer og nærmest går i indianer-trance-mode. Skiven er uforudsigelig og egentlig godt gennemført. Produktionen er ren og tydelig, hvilket er et absolut plus i denne genre. Vokalerne er ligeledes helt fremme i billedet både i de stille numre, men så sandelig også når der bliver rocket ud i de hurtigere rock’n’roll numre.Dette er bestemt et godt album – uden tvivl, men for at få en super karakter fra undertegnede skal der flere tungere numre indover, for det kan de.Zippo kan for de nysgerrige i øvrigt opleves den 2. april i Kolding og den 5. april i København. Se vores kalender for nærmere info.Anbefalede tracks: ”Chihuahua Valley”, ”El Enyerbado”, "The Smoke of Diviners"

Wind
www.metalzone.dk

Nessun commento:

Posta un commento